Billetsalget starter fredag den 1. december til Lions Ølgods nytårskoncert 2024.

Billetsalget starter fredag den 1. december til Lions Ølgods nytårskoncert 2024.

29-11-2023, 02:05 - Localnews

Forfatter: News

Lions Ølgod klar med nytårskoncert 2024.

Billetsalget starter fredag den 1. december mellem 16 og 18. (I SuperBrugsen i Ølgod) Se annonce.
Der plejer at være kø, og SuperBrugsen vil igen i år være vært for lidt rød- og
hvidvin mens man venter.
Koncerten arrangeres i samarbejde med lokale sponsorer.

Igen er Lions Ølgod klar til at fyre et brag af en koncert af lørdag den 6. januar
2024.
Lions nytårskoncert startes som altid med et glas mousserende vin.
Og så er stemningen slået an til et musikalsk festfyrværkeri.
Sidste gang fik vi John Bøgelund Frederiksen tilbage som dirigent for
Odense Blæserne, og alle vil huske tilbage på en dejlig oplevelse, som gerne må
gentages.
Det bliver der rig mulighed for 6. januar, når han sammen med det fantastiske
brassband vil prøve at blæse taget af koncertsalen.
Der sættes et program, med alt hvad der hører en rigtig nytårskoncert til.
March, polka, traditionelt, nyt, gammelt, pomp og pragt og fællessang.
Det skal simpelthen opleves, så kom og vær med til at føre en god tradition videre
i Ølgod.

Årets solist 2024. Louise Fribo.

Danmarks internationale sangstjerne Louise Fribo er med sine mange optrædener på operascener i bl.a.
Hamburg, Berlin og Wien en af de få sangerinder der kan glæde sig over international succes såvel som
en sprudlende karriere i Danmark.
I Danmark har Louise de seneste år høstet formidable anmeldelser for sin præstation som
Christine i Love Never Dies på Det Ny Teater i 2012, samt one-woman showet Tell me on a
Sunday, som Abbedissen i Sound of Music og senest som operadivaen Carlotta I Lloyd Webbers
Phantom of the Opera.
Hun har optrådt med alle landets symfoniorkestre ved deres nytårskoncerter samt i en årrække
sunget med Bent Fabricius-Bjerre og er den danske stemme til Disneys tegnefilmsheltinder
Belle, Ariel og Mary Poppins.
Louise har også indspillet 7 albums – senest et musical album med sange af Andrew Lloyd
Webber.

 


Lions Ølgod glæder sig til at byde jer velkommen til årets nytårskoncert - overskuddet
går ubeskåret til LIONS hjælpearbejde i lokalområdet, nationalt og internationalt.


Med venlig hilsen
Lions Club Ølgod
Formand for koncertudvalget:
Jens Hedeager, Lynevej 5 6870 Ølgod. Mob. 24 98 80 26, mail: jogjhedeager@gmail.com

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Om cookie-politikker
Nej tak
Accepter cookies