Erhvervsmand fuldender Venstrelisten i Ølgod
05-04-2021, 09:43 - Localnews
Forfatter: News
Venstre arbejder målrettet med forberedelserne til kommunalvalget i november. Ølgod Venstre har 4 pladser på listen og har nu alle 4 kandidater klar til kommunalvalget i november. Foruden Tina Agergaard Hansen, Lars Theilgaard og Ole Andreasen er sidste kandidat nu fundet og fuldender dermed listen fra Ølgod.
Vi glæder os til valget og ser frem til en konstruktiv valgkamp i dialog med borgeren.
Her en kort præsentation af kandidaten:
Mit navn er Leif Poulsen, jeg er 56 år, gift med Margit, bor i Ølgod. Jeg har 2 voksne børn Simon på 30 og Heidi på 28.
Til daglig er jeg ansat halvtid på Ølgod Efterskole, hvor jeg de sidste 11 år har haft med unge ”med særligt behov” at gøre. Derudover driver jeg ”Mand og Bil” i Ølgod, som er et servicefirma, hvor jeg kommer rundt i hele Varde kommune.
I fritiden har jeg i mange år været med i drabanterne, som formand og som skuespiller. Jeg er ligeledes formand for ”Stafet for Livet” i Varde kommune. Fritiden bruges også på hygge med familie og venner.
×