Ølgod Krocketklub har nu afsluttet et seks ugers undervisning af skoleelever.
Forfatter: News
Ølgod Krocketklub har nu afsluttet et seks ugers undervisning i krocket for skoleelever som et forsøg.
Det startede med en ide om at inddrage 8. klasse i Ølgod Byskole i deres idrætstimer og ideen blev positiv modtaget af skoleinspektøren og idrætslærerne.
For at det kunne lade sig gøre, har vi haft hjælp af Ernst Vedstesen fra DGI med undervisningsmateriale.
Ølgod Krocketklub har haft en positiv oplevelse af at have med eleverne fra 8.a og 8.b (57 ialt) at gøre, så vi opfordrer andre klubber til at prøve det samme.
Klubbens instruktører har haft en virkelig god oplevelse med eleverne og lærerne og eleverne har gået til opgaven med frisk mod.
I forbindelse med afslutningen blev ønsket om at møde andre skoler til krocketstævner luftet, evt. kommunemesterskab i skolekrocket.
Seniorerne har netop holdt kommunemesterskaber i Varde Kommune for første gang med stor succes.
Med venlig hilsen
Egon Nielsen
Ølgod Krocketklub