Tur til Svendborg med Ølgod Pensionistforening

Tur til Svendborg med Ølgod Pensionistforening

04-07-2024, 01:08 - Localnews

Forfatter:

Tur til Svendborg - Den 15.08.2024 - Afgang kl. 7.30 fra Ølgod Torv.

Første besøg er Forsorgsmuseet i Svendborg, undervejs får vi kaffe og et rundstykke. 

Forsorgsmuseet:

For 100 år siden lå der Fattiggårde og Arbejdsanstalter i tusindvis overalt i Europa. I Svendborg ligger en af de allersidste, som er bevaret.

I 1872 slog Fattigvæsenet i Svendborg stoltdørene op til ”Svendborg Købstads Arbejds- og Forsørgelsesanstalt”. I folkemunde kun kaldet Fattiggården. Her blev de fattigste og socialt udstødte borgere indlagt.

Gennem de 102 år Fattiggården var i drift, har der boet tusindvis af mennesker her. Nogle gange var de indlagt her i få dage eller uger. Andre gange i måneder eller endda årevis.

Det kunne være frivilligt, at en fattig blev indlagt på Fattiggården, men oftest blev fattiglemmerne afleveret her af f.eks. politiet.

På Fattiggården boede man bag en låst port og under pigtråd fra til 1961. Som indlagt mistede man sine borgerlige rettigheder:

Man måtte ikke stemme ved valg; man måtte ikke gifte sig uden tilladelse; man måtte ikke eje noget og man mistede værgeretten over sine børn.

Efter besøget på Forsorgsmuseet vil vi nyde vores frokost på

Børsen, som er kendt for deres S/S Martha stuer

 

Vi spiser i Matadorstuen her vil du komme i den rette Matadorstemning, da lokalet er udsmykket med billeder fra den hæderkronede danske Tv-serie Matador.

På hjemturen besøger vi De japanske Haver. De har gennem de sidste 10 år opbygget 7 tema haver indenfor den japanske have verden. En vandrehave, meditaionshave, udsigtshave, livetshave, tempelhave og gårdhave. haverne er til sammen på over 5500m2 det til kommer skov, mark og indkørsel ialt ca. 20.000 m2 have. Haverne er opbygget så man hele tiden få nye oplevelser og aldrig kommer et sted hvor man kan få et overblik, dvs en hel masse rum.

Vi nyder buskaffe og et stykke kage, inden turen går hjem mod Ølgod.

Forventet hjemkomst kl. 18.15

 

Pris: kr. 785,- ved min. 40 personer.

 

Prisen dækker: Buskørsel, kaffe og et rundstykke,entre og guider på Forsorgsmuseet, frokost på Børsen inkl. 1 drikkevare, entre og intro i De japanske haver, buskaffe og kage.

 

Sidste tilmelding fredag d. 2 August. Bent 20653263 eller Dorrit 20253839

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Om cookie-politikker
Nej tak
Accepter cookies